Wellness med Søs

Jeg er egentlig slet ikke wellnesstypen. Jeg bryder mig ikke om aromatiske olier, afslapningsmusik og pseudohelseråd. Men på den anden side... DGI-byens kurbad er ganske fint. Det er spøjst at tulle rundt i labyrinten i lånte badekåber. Først var det meget svært at tage seriøst... Hvor skal man starte? Lidt sauna, dampbad, massagestol... Fint nok... Det er gjort før... Men så startede saunatemaet! Romersk sauna - et blidt saunatema - mente receptionisten. Jeg ved ikke helt hvad modsætningen skulle være? Finsk saunatema med masser af vodka og rullen i sne? Igen var det ganske mærkeligt at stå 25 mennesker foran en sauna... Men det var rigtigt fedt! Man blev presset lidt mere i udholdenhed, trak vejret mere koncentreret, fik ansigtsmaske og bodyscrub i dampbadet og beordret i det kolde gys. Jeg overlevede endda isterninger ned ad ryggen! (De var nu dejlige i den meget meget varme sauna...) Jeg havde dog lidt svært ved at tage tema-lederen seriøst. Hun talte konsekvent med den bløde wellness-stemme og kom med pseudovidenskab i et væk. "Kan I mærke at I bliver øre i hovedet? Det er fordi I får masser af ren ilt til hovedet!" - Eller også er det fordi vi sidder i en 90 grader varm sauna og dilaterer så kraftigt perifært, at vi mister blodtrykket til øverste etage... Og dermed får mindre ilt... I don't know, det kan da godt være hende, der har ret... Men ja, det var lækkert at tulle rundt i badekåbe, drikke isvand og spise frugt, peanuts og rosiner. Jeg kommer gerne igen. Faktisk helst til saunatemaet, som helt klart var en fed oplevelse. Nu er jeg helt varm og træt...

Mere strik...

Før huen nåede jeg at blive færdig med et skønt vinrødt tørklæde. Det er af tre tråde fin blød superfine merinould, som snildt kunne ligne silke. Det er så fint og glat! Jeg købte en meget stor rulle af det på tilbud til ingen penge - så der er masser tilbage af det! Jeg har en bluse i tankerne... Nu med forsinkelse er det blevet vasket og tørret. Det der med blocking har jeg stadigt ikke rigtigt begivet mig ud i? Hvor skulle jeg spænde ting op med knappenåle i min lille lejlighed?

Næste projekt er allerede på pindene. Når man strikker konsekvent til al undervisning og langt det meste tv, når man en hvis kvantitet. Det er rigtigt fedt. Men dette projekt er ret hårdt for mine hænder med mange små stramme masker i et sildebensmønster. Garnet er 90% cashmere, 10% uld. Jeg synes, at det svært at vurdere kvaliteten af garnet, men kan konstatere at det er tydeligt blødere end lammeuld...

Jeg har begået en hue

Den er et bestillingsarbejde. Og har ligget virkeligt længe og ventet på start... Min søster bestilte en hue magen til en af hendes venner og havde indhentet opskriften fra hans mor. Og da min mor ikke havde fået gjort noget ved det efter et halvt års tid, blev den givet videre til mig. Her har den så også ligget i et halvt års tid... MEN NU! Nu er den færdig! Lavet af uld-rester (kors, hvor bunken formerer sig hurtigt!). Jeg har ikke set originalen og opskriften var ikke helt gennemskuelig, så den krævede et par forsøg for at blive god. Jeg er ikke god til rib - jeg synes, at det er forfærdeligt kedeligt - og pind 3,5 tager skrækkeligt lang tid, selv til en hue. Søs har endnu ikke set og godkendt den, men hvis den ikke falder i hendes smag, må hun selv lære at strikke!

At løbe eller ikke løbe

Jeg er begyndt at løbe - ja jeg har længe luntet ture selv, men nu har jeg meldt mig til et løbehold to gange om ugen. Eller rettere én gang om ugen - der kommer altid noget i vejen. Vi løber en stor gruppe, deler os efter niveau og cirkler rundt i Fælledparken opmuntret af forskellige trænere. Jeg troede ikke, at det ville være sjovt. Det var det slet slet heller ikke de første mange gange. Intervaltræning er modbydeligt hårdt for en nybegynder - og jeg lå hele tiden som rosinen i pølseenden... Men nu begynder det at give pote. Konditionen er betydeligt bedre, kroppen har indøvet nye bevægemønstre i lidt højere gear, og jeg er begyndt at lære de andre at kende. Okay, jeg ved ikke om det er decideret sjovt, men sidste mandag var jeg helt høj efter en rigtigt rigtigt fed tur i det smukkeste efterårsaftenlys! Pludseligt kan jeg se hvorfor folk bliver hooked... Men ja, det er også modbydeligt koldt. Jeg tror snart, at jeg skal investere i varmere løbetøj, hvis jeg skal holde vinteren ud. Og det er målet. Ikke noget med fancy marathon eller lignende. I første omgang er målet blot at blive stædigt ved med at løbe hele vinteren - så kan der lægges planer i foråret!

At være i klinik

Her er et kontor - du kan lige læse i journalerne... Og ja så har jeg lært at dividere med 6. Klasse i deres skole...
Velkommen til børne-ungdomspsykiatrien!



- Posted using BlogPress from my iPhone

Så afsted igen!

Jeg er knapt kommet hjem til København, før jeg tager til Jylland igen. Endnu engang med toget. Hvor har det været en travl uge - mens andre har haft efterårsferie, er jeg hygget med arbejde, undervisning og læsning. Igen i dag skal jeg på arbejde og direkte til Jylland... Vender man sig til at være nomade?

En perfekt weekend!

Fantastisk vejr! Og fantastisk at se kæresten igen!Trods en streg i regningen, da vores biograftur gik i vasken pga akutte patienter i skadestuen, var det hele virkeligt skønt. Jeg var villig til at tilgive meget...Lørdag tog vi til Skagen. Her har jeg aldrig været før - og Jylland gjorde sit for at imponere i det smukke efterårslys... Hvor var det bare dejligt at gå tur langs stranden (næsten) helt alene, kravle ind i en gammel tysk bunker og spejde ud, hvor bølgerne mødes mellem tvende have!Godt gennemblæste satte vi os ind på en restaurant, som var halvt lukket ned for sæsonen. Men hvis det er standarden for halvt lukket ned, kommer jeg gerne igen i højsæsonen... Lækker tapas med bunker af fantastiske lækkerier, de saftigste oliven i mands minde, blide bobler og ikke mindst havudsigt til 2 sider. Ikke dårligt... Det var bare helt igennem en skøn weekend. Stille, hyggelig, uden nogen form for problemer bare ren gensynsglæde...Men kors hvor er der altså langt til Hjørring! Hvor skuffende er det ikke at sidde i toget og i Århus erkende, at man kun er halvvejs!

Man ved man er i Jylland, når...

... Der er tilbud på både kedeldragter og overalls lige overfor Buddy Holly!




Kæresten er på arbejde, jeg ser mig omkring i provinsen. Her er egentligt fint - særligt i sidegaderne med brosten og gamle byhuse. Ellers er der den sædvanlige bygade med de sædvanlige butikker... Men heldigvis kun få kæder... Hos CPH - som lød så hjemligt - fandt jeg en vinterjakke.. Man har da hørt om Bruns Bazar i København, men nu frøs jeg og min gamle Vila jakke er ved at dø efter 3 år...

Og folk er søde, mere snaksagelige, og der er hjemmebag hos damerne hos røde kors - mens blå kors havde et væsentligt bedre udvalg... Men Gud, hvor jeg føler mig som en vaskeægte københavnersnude!

I aften står den på biografen - lad os bare sige at vi plejer at se en anden type film derhjemme...

- Posted using BlogPress from my iPhone

Trøjen blev til en kjole...

Det er snart et stykke tid siden, jeg blev færdig med min første strikkede trøje. Oprindeligt havde mønsteret nogle kabler i forskellige størrelser som pynt, men jeg kunne egentligt ikke lide dem, så jeg trevlede hele bærestykket op og startede forfra... Derudover lod jeg ærmerne fortsætte som en mere naturlig forlængelse af bærestykket. Garnet er 85% uld og 15% cashmere - og har givet mig lyst til endnu højere procenter af cashmere, så jeg har allerede indkøbt et 10%/90% garn til et halstørklæde til kæresten. Jeg har strikket og strikket på trøjen særligt til min undervisning - og da vi for tiden har haft 2 timer dagligt, er det gået over stok og sten. Jeg har fra tid til anden haft de andre mistænkt for at følge mere med i mine pinde end undervisningen. Men måske var jeg for optaget af undervisningen, for jeg har målt forkert og nu går trøjen mig til midt på låret. På den anden side var det værre, hvis den var for kort... Og så har jeg opdaget, hvor mange af de andre piger, der strikker - og af på holdet, som ikke gjorde er gået i gang. Dejligt! Særligt en er jeg blevet glad for at møde. Hun har samme næsten besatte forhold til garn og strik. Det er tydeligvis ved at tage overhånd for os begge... Men hvorom alting er; her er resultatet:

Det går fremad!

Jeg vender mig til at bo alene - okay det hjælper også, at kæresten har ringet! Jeg er stadig i min hypomane rengøringstilstand og fik liiige rengjort mikroovn og badeværelsesskab i går. Jeg har aldrig oplevet noget lignende... Nu mangler jeg bare en stærk mand (m/k) til at hjælpe med at slæbe den grimme grimme futon i kælderen, så der er plads til den dejlige nye sofa, der leveres om 10 dage. Åh, hvor jeg glæder mig! Hvor har man meget tid alene! Selv med møder og træning får jeg læst, lavet mad og er huslig. Jeg læste endda skønlitteratur i går. Hvor tit sker det lige? Mon alt dette går i sig selv igen?

Tudeprinsessen...

Det er okay i dagtiden... Der holder jeg mig i gang med undervisning, træning, besøg og huslige gøremål. Men hvor er det hårdt om natten... At vågne i en helt tom lejlighed er uendeligt ensomt. Det er svært at få fat i Kæresten. Men jeg kender ham jo - særligt når der sker en masse omkring ham, kan han være rigtigt distræt og dårlig til at svare. Men åh, hvor ville jeg gerne tale med ham. Bare om løst og fast. Bare høre hans stemme... Jeg vil ikke være den irriterende, kontrollerende kæreste i København. Men jeg savner ham bare skrækkeligt meget. Det er dybt angstprovokerende, at han er væk et helt år. Okay, ikke langt væk. Stadigt i Danmark, men rigtigt rigtigt langt væk... I dag er slem. Jeg har ikke sovet ordentligt og er helt grådlabil... Jeg får intet kontruktivt lavet. Føler mig helt passiviseret.. Gud, hvor jeg håber, at han ringer i dag!

Første nat alene...

... var en hård omgang. Man skulle tro, at det var let at falde i søvn efter en lang dag med sammenlagt 7 timer bag rattet. Men nej. Der var alt for stille i lejligheden. Alt for ensomt under dynen. Gud, hvor er det hårdt at efterlade kæresten i Nordjylland. Hvor var det mærkeligt at købe ind og indrette et nyt hjem! Selvom den nye lejlighed er større end den gamle og til den halve pris er der et meget stort problem. Den ligger i 9800... ikke 2400...Min plan er at holde mig i gang. Have utroligt travlt. For travlt til at opdage at tiden går. Håbe, at jeg har tid til at nyde at have lejligheden præcist, som jeg gerne vil have det. Uden sønderlig indblanding. Men jeg ville trods alt hellere have Kæresten i København...Måske bliver det okay at bo alene - jeg har jo aldrig prøvet det før...

Den ugentlige meditation

Universitetets Studenter Gymnastik. Ja, men der findes et ganske særligt hold. Et hold for kvinder i alle aldre. Hvor 20-årige og 70-årige fjanter sammen og på tværs. Hvor vi ikke er studenter og professorer som ude i virkeligheden.
Det er Kit Kruses hold i den gamle gymnastiksal med Olga ved klaveret. En mere eller mindre skøn blanding af gymnastik, ballet og diverse andre øvelser... Præcis det samme hver eneste gang... Det har sin charme!
Man kan bare håbe at man er halvt så smidig, adræt og mobil, som damerne her, når man selv når op i årene... Men de har jo også gået i 30-40 år!












- Posted using BlogPress from my iPhone

Træt, træt, træt...

Hvordan kan det være så hårdt at få en hverdag til at hænge sammen? Jeg er helt færdig efter at have været i klinik, have holdt oplæg om min forskning for andre forskningsinteresserede studenter, og ikke mindst købt ind på vej hjem.Klokken er halv otte. Kæresten er i køkkenet. Jeg prøver ihærdigt at skrabe lidt energi sammen med en kop kakao med kaffe. Det virker ikke rigtigt. Jeg burde læse. Men der er ingen aktivitet i overetagen. Jeg burde se en veninde i morgen. Men jeg kan ikke rigtigt overskue det.Det eneste jeg kan overskue er at høre radio og strikke. Jeg strikker meget. Jeg burde læse. Jeg burde virkeligt læse...

Loppemarked på BW

Vi er ikke loppemarkedsfolk. I virkeligheden giver det os kuldegysninger at rende rundt mellem så meget ragelse... Se bare her:







Men når man leder efter gamle møbler fx et lækkert sofabord fra en tid uden skrækkelig laminat er det stedet... Her er uendelige mængder af overvejende danske møbler. I en helt anden kvalitet end i dag. Jeg elsker at gå og trække skuffer ud, som bare smyger sig af sted. Vi har forelsket os et i bord - det kostede bare 8000 kr - tilsyneladende var det en kendt møbelsnedker. Så vi har også fundet en andet pænt bord med dejlige organiske former. Vi har reserveret det til i morgen, så forhåbentligt har kræmmeren ikke solgt det indenda. Man ved aldrig med den slags folk...Så mangler vi bare en sofa. Og jeg tror faktisk, at vi er ved at være enige efter halvandet år... En moderne sofa med klare referencer til dansk 50'er-møbelkunst...Noget siger mig, at lejligheden alligevel ikke bliver helt tom, når kæresten flytter til Jylland for at arbejde lige om lidt.Nok om møbler - for selve området er også lækkert i solskins-sensommervejr. Tænk hvordan der mon var, da værftet stadig var i fuld gang...

Nu bliver det snart en boligblog...

Mine altankasser ligner noget der er løgn. Eller rettere lignede.
Jeg har ikke grønne fingre - så nu prøver jeg en dejlig hårfør vækst. Lyng. Dejlig rød lyng.
Det er skønt at komme af med resterne af mine radiser...





- Posted using BlogPress from my iPhone

Erfarne sygeplejerskers spidskompetance

Kæresten modtog fornyligt et opkald fra sin bagvagt. Det er der som sådan intet mærkeligt i for en ung læge. Men bagvagten var lidt forvirret, vrøvlede noget om et pindsvin og bad om at tale med en erfaren sygeplejerske. Hvad sammenhængen var, var ikke lige gennemskuelig... Kvalt af grin giver han telefonen videre, ikke til en erfaren sygeplejerske, men til den nærmeste... "Det er overlægen - Det er noget med et pindsvin!" Udover at redde menneskeliv, gik der denne dag mange lægefaglige ressourcer til at indfanget et lille pindsvin, som var kommet væk fra sin mor... Og patienterne må have haft stor fornøjelse af at se en læge i fuld ornat travlt optaget af at fange et pindsvin lige udenfor vinduerne... Hvad den erfarne sygeplejerske skulle bruges til fremgår ikke helt tydeligt... Men de kan jo et eller andet med omsorg og pleje. Også af pindsvin... I nat så Kæresten så pindsvinet igen - men glemte desværre at afrapportere det til morgenkonferencen. Det var jo mindst ligeså vigtigt som patienternes tilstand i nattens forløb. Rygtet siger dog, at han håndterede situationen uden sygeplejeassistance...

Åh, jeg gider ikke!

Jeg er så træt af at være studerende... Specielt i klinik. Altid at være sorteper, som lægerne skal trækkes med gennem det daglige arbejde. Man kan alt for tydeligt høre på dem, at de egentlig helst ville være fri. Men så skal de jo lade være med at praktisere på et universitetshospital... Jeg hader, at jeg konstant skal stille spørgsmål og komme med lyttende gensvar for at give indtryk af at høre efter. At jeg ingen beslutninger kan tage, at jeg ikke må udføre noget som helst selvstændigt - selv de ting, som jeg normalt bliver betalt for andre steder. Åh, hvor trænger jeg til at blive færdig. Blive læge. Have bare lidt mere kontrol over mit arbejdsliv og ikke have alle disse søvngængeragtige dage, hvor jeg kunne foretage mig mange andre ting, der ville rykke mig meget meget mere... Og der er kun 9 måneder endnu...

Hvorfor læse, når man kan have en mint-kakao aftale i stedet?



- Posted using BlogPress from my iPhone

Mmm læsning med udsigt til det grønne ... Dejligt efter en lang dag i klinik og en ihærdig indsats fra neurofysiologerne for at kede os til døde ...



- Posted using BlogPress from my iPhone

Fordi det er mandag og regnvejr! Og forresten efterfulgt af Cohiba cigar på altanen...



- Posted using BlogPress from my iPhone

Jeg er skuffet! Jeg er startet på neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet. Jeg forventede klart Stig Helmer, Professor Moesgaard og Rigmor. Jeg forventede tvungen morgensang. Dog var der et meget stort spøjst bord med indgraverede lægenavne. Hvis man arbejder på afdelingen i 1 år, har man ret til at få sit navn på bordet... Men puh, hvor er jeg træt. Introdage med tunge informationsstrømme, neurologisk undersøgelse og neuroanatomi. Det er ikke let stof. I det mindste kender jeg stedet som min egen bukselomme... Og så var der vagtplan. 13 studerende på en afdeling med ca. 30 læger. Det er godt nok mange. Så vagtplanen er virkeligt svær at lægge, hvis alle skal kunne lære lidt. Og hvem endte med at overtage projektet? Hvorfor skal jeg altid rode mig ud i den slags? Og hvad så nu. Trods regnvejret starter mit løbehold i dag. Suk. Og gud, hvor håber jeg, at de andre ikke er super sporty. Jeg håber bare, at et par stykker er ganske almindelige lunte-løbere...

Wow en dag!

Det er skråt. Det er sort og hvidt. Der er langt ned.
Det var mine stikord under cykelturen, som jeg ikke vidste hvor førte hen. Hmm. Tænke. Længe... Men pludseligt fik jeg et indfald. Bella sky bar! Som jeg godt nok ikke kendte navnet på...


Wow en brunch! 23. etage, fantastisk udsigt over amager fælled og ind mod by. Virkelig lækker mad. Selv de gængse brunch-elementer, var bare en tand med veltillavede. Vi kunne slet ikke administrere den lækre buffet. Særligt fiskeanretningerne var vidunderlige. Og østers - et mærkeligt kræ. Nok mere sjov og mærkelig en spise end en reel favorit. Den smager jo mest bare af havvand... Og champagne. Og vidunderlig chokoladekage. Helt helt vidunderligt sted.
Og skønt selskab.

Vi havde virkeligt brug for at røre os - og jeg havde faktisk aldrig været ude på fælleden. Hvordan kan det være, når jeg er opvokset i København og omegn? Men sikke et skønt sted. Vejret var lige til cykeltur - med begyndende efterårstoner, der smukt spillede i solskinnet...
Jeg har virkeligt oplevet en ny side af København i dag. Ikke mindst da vi kørte gennem Nokken med alle de fine gamle selvbyggerhuse...

Sidste destination var Sluseholmen, hvor jeg skulle købe en lampe. En Holmegaard One glaslampe, som jeg spontant forelskede mig i på dba.dk... Og stuen er jo ganske mørk. Jeg fik forhandlet den 300 kr ned til halvdelen af indkøbsprisen, så jeg er ganske stolt. Og efter en besværlig bustur hjem (efterfulgt af en bustur tilbage til cyklen og en cykeltur tværs over byen i regnvejr) skinner den nu smukt. Wow den er dejlig!



What less good? Tja - jeg har trevlet mit sweaterprojekt op for anden gang. Bærestykket var færdigt, men det spillede ikke for mig. Kablerne i mønsteret var ikke rigtigt mig. Og jeg vil hellere lave det hele om får at få en sweater, som jeg faktisk har lyst til at have på... Og det brune gang med uld og cashmere er for lækkert til at gå til spilde... Så jeg prøver ikke at tænke alt for meget på de mange timers spildt arbejde. I det mindste sørgede det for at holde mig vågen til 25 timers forelæsning i løbet af ugen...

En hemmelighed

Og jeg ved ikke hvad det er... Kæresten har arrangeret et eller andet i dag. Jeg har med besvær lokket ud af ham, at det kan kombineres med at bade i havnen, at jeg godt kan have kjole og høje hæle på og samt stikordet "skråplan". Og ja, at det er i cykelafstand.
Jeg har ingen anelse - og det er lige dele irriterende og spændende!
Hvad mon dagen bringer?

Valg!

Eller rettere nok valg - Der er pressemøde om 30 min.

Åh, jeg har det så ambivalent. Det klør i fingrene for at deltage i valgkampen. Vel vidende, at jeg meget bedre kan lide stemningen blandt vennerne på kampagnekontoret end at stå og slide på gader og stræder med et påskruet smil. Nej, den del hader jeg. Jeg hader at prakke folk ting på. De må da selv tage stilling. Og hvis de er dumme nok til at sætte deres kryds forkert, kunne jeg nok ikke overbevise dem alligevel.
Jeg har ikke været partisoldat i flere år. Jeg fik nok. Specielt af at fryse under valgkampe i februar og november. Suk. Nu er det selvfølgeligt september, hvilket jo er meget meget bedre. Hvis det ikke havde været for forhandlingerne i foråret, havde jeg været massivt i tvivl - ligesom jeg har været siden jeg meldte mig ud. Det er jeg ikke længere. Mit kryds kommer til at stå, hvor det altid har stået. Jeg tror endda allerede, at jeg ved, hvem jeg stemmer på personligt. En mand, som jeg først mødte hønefuld (ham) til en julefrokost for mange år siden. Men en mand, som er utroligt dygtig, velformuleret og nede på jorden. Der står ved sine holdninger uden at blive populistisk.
For er det ikke problemet i dansk politik? For mange populister i alle regnbuens farver?

Jeg vil blive massivt mobbet på hjemmefronten, hvis jeg melder mig under fanerne. Men gør det egentligt noget? På den anden side har jeg ikke rigtigt tid. Semestret starter, jeg skal i klinik på fuldtid og skal forsvare speciale i løbet af september. Men jeg har lidt lyst... Måske bare til at lave mad til frivillige og hygge om dem. Ikke så meget til det hårde slid, men hvem har egentligt det? Jeg har altid snoet mig udenom at hænge plakater op i frostvejr.

I valgkampen kan man virkeligt se, hvem der tager 3 uger fri og intet andet lavet, og hvem der stadig prioriterer at passe arbejde, studie og familie - endda hvis de ikke er politikrelaterede. Jeg hører til de sidste. Jeg har alle dage været mere mediciner end politiker. Arbejdet mere for at gøre en forskel i mit arbejde end for at udtænke strategier og luftkasteller for fremtiden. Hvad der er bedst ved jeg ikke...

Kors, hvor er det tørt!

Øv, altså! Jeg tager en pause fra speciale-rettelserne og læser lidt neurologi i stedet. Men ej, hvor er den skrækkelig, den bog. På to dage har jeg kæmpet mig frem til side 38. Den er strøet til med anatomiske termer, som jeg ved, at jeg kunne engang. Jeg trak det og fik 12! Men nu kan jeg intet huske og må slå alt efter i atlas og ordbog. Åh, det er opad bakke...

Tilbage på pinden

Det var en fantastisk tur! Jeg elsker at være alene med Kæresten langt ude i ingenting, hvor kun naturen larmer. Alting er stort og flot og man opdager, hvor lidt man i virkeligheden behøver for at overleve. Man opdager, hvor enkelt livet i virkeligheden er.

Nu er vi tilbage i København. Kroppen værker overraskende lidt. Studiet starter i næste uge. Specialet skal ligeledes afleveres i næste uge. Så dagen startede med et vejledermøde. Der er sket en del med artiklen siden jeg sidst var i byen. De høje herrer har indgået et kompromis. Heldigvis. Nu skal jeg "bare lige" lave en million ændringer, inden specialet er klar til aflevering. Jeg kan næsten teksten udenad. Jeg glæder mig til at få det ud af verden!
Jeg havde store forhåbninger om at læse lidt neurologi inden studiestart... Jeg sidder på biblioteket, men nej, der er ikke tid til andet end specialet. Har jeg tid til at skrive dette? Næppe... Men med 6 dage tilbage har jeg ingen stress...
Jeg skal sende et udkast fredag, professoren er til konference i Wien hele weekenden, men er træt af byen og har tilsyneladende ikke noget at lave. Andet end at rette min opgave. Fair nok...

Jeg har også fået en censor. Efter sigende en rigtig gammel jyde fra Holstebro. En gammel ven, rigtig fin efter professorens ord. Denne forskningsverden er enormt indspist. Alle kender alle, gamle venner er censorer på hinandens studenter af den ene og anden slags. Men hej, så længe man er på god fod med dem, har man intet at frygte...

Der pakkes

I morgen tidlig går turen nordpå. Vejrudsigten siger stadig regn. SUK!
Men det er der jo ikke noget at gøre ved...
Vores stue bliver fyldt op med bunker, maden er blevet talt og beregnet, unødvendigheder bliver trimmet fra, så vægten holdes nede. Det er en sjov process. Og meget mere overskuelig for mig end min jomfrutur sidste år. Jeg føler mig meget meget bedre i stand til at tage velovervejede beslutninger om min oppakning. Jeg har bedre fornemmelse af mine ting og udstyret hænger bedre sammen.
Jeg har erkendt nøglen til at købe udstyr. I bund og grund er det jo shopping! Og det er jeg alt alt for god til... Min lækre fiberjakke har dannet mode, så nu har Kæresten investeret i en tilsvarende. Så bliver vi et af de skrækkeligt matchende par... Jeg tror ikke, at hans maskuline ego kunne holde til, at hans kæreste var ved at overgå ham på udstyr! Han har jo lækre ting fra 30 års spejderliv, mens jeg er helt ny med helt nye ting...

Det er også fantastisk sjovt at købe mad ind til turen. Jeg er enormt fascineret af tøret turmad, som alligevel er overraskende smagfuldt i en stormombrust telt. Man opdager, hvor mange spøjse produkter i turvenlig emballage, man kan finde i en almindelig Føtex. Alle mulige langtidsholdbare produkter i let indpakning med så højt kalorieindhold pr gram som overhovedet muligt. Det er i sandhed en anden slags indkøb end normalt!
Og så slikket! Mmmm chokolade i lange baner! Jay!

Åh nej...

Man skal ikke tjekke vejrudsigten inden sin vandretur... Man kan blive så slemt skuffet...

Så kunne vi tage til et andet norsk fjelområde, men vejret er det samme i hele Syd- og Midtnorge. Så kunne vi tage til et andet land, men vi har flytbilletter til Oslo.
Så kunne vi tage fra hytte til hytte og droppe teltet, men det er dyrt og har ikke samme charme...

Ergo, mon vi ikke tager afsted alligevel? Tager rigeligt med underholdning med til teltet og pakker uanede mængder af godt humør? Jeg er virkeligt glad for at have købt nye regnbukser!

Så meget husmoder, at det næsten er pinligt...

Kæresten har givet sin kvinde et strygejern! Jeg er ikke sikker på, at jeg burde juble - men det er altså virkeligt dejligt!
Han joker altid med, at jeg skal stryge hans underbukser. Nu har jeg gjort det. Og ja, det er ikke noget jeg regner med at gøre igen... Men jeg glæder mig til at se hans reaktion...

Jeg har tilsyneladende brug for at komme igang med at læse igen...

Hvorfor har jeg aldrig gjort dét før?

Kæresten er på vagt og jeg mangler en mand til at spise det kød, som vi ikke nåede i weekenden inden holdbarheden udløber. Det er sjældent jeg har det problem. Men så er det godt med gode venner!
Men hov! Dessert? Hvorfor ikke prøve koldskål? Det skulle være så let - og minsandten, det var det! Maks 5 minutter efter start var blandingen færdig og klar til at trække - og så havde jeg end ikke formået at sprede det ud over hele køkkenet... Impressive!
Jeg har prøvesmagt både før og efter trækning. Det bliver ikke sidste gang jeg laver hjemmelavet koldskål...

Er jeg blevet afhængig? Af strik?

Man troede ikke, at det ville ske... Nej, det havde jeg faktisk ikke troet...
Men efter færdiggørelsen af det blå sjal har jeg ikke haft noget i hænderne. Der er nyt garn på vej, bevares, men jeg LÆNGES efter pindene! Så meget at jeg i går spontant gik igang med at strikke bordskånere til glas. Ikke at jeg nogensinde har eget bordskånere før, men jeg har befriet det skønne gamle spisebord for voksdug og så er der ingen vej udenom....
Valget faldt på et lille nøgle bomuldsgarn i en fin blågrøn farve, som jeg har spontanshoppet. Hvem har ikke brug for et lille nøgle pænt garn? Det er mit første forsøg med bomuldsgarn og Gud, hvor er det tungt og rigidt! Hvem gider bomuld, når man kan få uld?
Jeg tænker af de skal kantes med tilsvarende garn i rødt. På et eller andet tidspunkt...

Men Gud, hvor jeg glæder mig til nyt garn og de fine nye pinde i fødselsdagsgaven!

Grillvejr!

Mmm... Laks og asparges. Bøf og grillede grøntsager. Bønne- og tomatsalat.
Det er endelig en skøn sommeraften. Kæresten har tændt weberen og åbnet en øl. Sidder nu og venter på kullene med avisen. Ikke dårligt. Jeg tuller rundt og gør tilbehør klar, vasker op, er husmoderlig...
Mmm jordbær og Ben'n'Jerry-is til dessert.

Jeg tror, at jeg udskyder løbeturen...

Om støttefunktioner...

Jeg er ansat i sundshedsvæsenet. Og sundhedsvæsenets overlevelse er uden tvivl dybt afhængig af alle støttefunktionerne: portører, picoliner, sekretærer etc. Når de spares væk, tager alle andres arbejde meget længere tid. Så jeg har stor respekt for dem. Især de hårdtarbejdende kreative sekretærer, som kan få alt til at ske.

Jeg arbejder hele denne uge. Ynglingssekretæren er på ferie. Helle, kom hjem! Du er savnet! Hendes afdeling sejler uden denne kvinde til at holde styr på alle de løse ender. SUK!!!

Jeg har for tredje dag i træk måttet tale meget skarpt til picolineservice-damen. Lige nu er jeg tæt på at klage til hendes overordnede. Udover en uforskammet tone, har hun ingen forståelse for hendes funktion i systemet. Jeg laver lumbalpunkturer. Prøven herfra skal være på laboratoriet maks 30 min efter de forlader patienten. Ellers bliver den erklæret ubrugelig og smidt ud. Så det er ikke for sjov, at jeg ringer efter en haste-picoline. Undersøgelsen er ikke særligt behagelig, så jeg har ikke lyst til at gentage den. Det er synd for patienten.
Men nej, picolineservice meddeler i en flabet tone, at de kan ikke garantere at nå det. De har travlt. Jamen, kære ven, det er jeg rimeligt ligeglad med. Jeg ringer ikke for sjov. Du skal bare få det til at ske. Det er dit job - så må du udsætte et eller andet...

Jeg er sej!

Og har løbet 6 km i streg. Ingen pause. Det er personlig rekord!
Ja ja, det er ikke særligt langt... Men det er en milepæl! Jeg er sej! Træt, men ikke fuldstændigt færdig! Jay! Norske fjelde kom bare an!

Utterslev Mose er et dejligt, rart sted. Der er noget at kigge på - og det er bedre at løbe rundt om noget - så kan jeg ikke bakke ud, når jeg ikke gider mere. Og ja, jeg har droppet musik. Det er so last year! Velkommen til podcast af Orientering på P1. Se, så bliver man både sund og klog...

Har jeg ikke fortjent en cola nu?

Jeg har været slem...

... og brugt rigtigt mange penge. Meget meget dejligt. En skøn lædertaske af en type, som jeg har sukket efter i flere år. Man har altid brug for en taske i kernelæder. Den slags tasker bliver brugt til den falder fra hinanden... Min første af slagsen bliver stadigt brugt - ligemeget om erstatninger er blevet købt, er den bare stadig den bedste. Det er et kærlighedsforhold!
Men nu prøver vi en ny - Den var lækker og nedsat fra 2600kr til 1500kr, så det er næsten okay... Men lidt hæftigt impuls-udsalgskøb...
Jeg snuppede også en læder pung/clutch. Bare fordi...

Nu er de kommet hjem - jeg har endda indrømmet både køb og pris for Kæresten - og nu tørrer de efter en omgang læderfedt. Man skal være god ved sit læder - og så er det så dejligt for hænderne!

Sjalet er færdigt!

Yay! Hephey! Endelig!
Det har taget rigtigt mange regnvejrsdage. Rigtigt mange. Hvem fik ideen med tyndt garn og tynde pinde? MEN det er blevet rigtigt fint og lækkert - nu kan november bare komme an! Det er ikke fejlfrit, men af mit første blondeforsøg at være, er jeg rigtigt godt tilfreds...
Mønsteret er inspireret af ginko biloba blade, men i min danske optik ligner det mere kornaks. Blå konaks er jo en klassiker.
Nu tror jeg lige, at jeg napper en lille strikkepause. Jeg skal lige op til overfladen og trække vejret. Jeg overvejer en sweater til kæresten, men har endnu ikke lagt mig fast på mønster og garn. Der bliver lidt research-tid...

Hue!

Den har ligget færdig længe, men havde fået en pompom, der var alt alt for stor. Kæresten havde bestilt en STOR ponpon - tjufs kalder han den... Og det blev den! Jeg har ikke lavet pompom'er siden fritidshjemmet, så der var lige et par overraskelser i processen. Resultatet var intet mindre end en håndbold - og det var måske lige i overkanten...
Nu har jeg endelig lavet en ny - mindre - pompom i noget flerfarvet garn. Kæresten er ikke ubetinget begejstret. Hverken for pompom eller hue. Lidt for feminin siger han... Måske...

Det blå sjal skrider også fremad. Jeg er halvvejs gennem blondekanten - og har kun formået at ødelægge en af de mange blomsterblade. Jeg har prøvet at rette det, men det bliver ikke bedre. Med lidt held lægger man ikke mærke til det... Suk...

Hjemme fra mudderet

Nakkefestival. Et mærkværdigt samsurium af hippier, efterskoleelever og diverse mærkværdige personligheder. Undergrundsbands og keativitet. Streg under undergrund. Meget må forhåbentligt blive i øvekælderen...
Kæresten er kommet med gutterne gennem mange år og plejer at stå i baren. Jeg er med for tredje år. Dårlig logistik og vagtplan gjorde dog, at jeg kun fik en enkelt nat på Nakke i år. Og jeg var lidt betænkelig ved at ankomme til Rørvig kl. 22.30 og betale 150 kr for indgang til en mark præget af en uges uafbrudt regn. Så har man virkeligt lyst til at sove i telt.
Men hvor var det en god og hyggelig aften! Dejlige mennesker, musik, dans, mudder og godt humør. Heldigvis masser af det sidste. Men det var også dejligt at mudderet kun var ens hjem i 12 timer - ikke en hel uge...

Nu er vi hjemme. Let forkomne, forfrosne. Sidder med store trøjer, varm kaffe og hver sin computer. Det er bare rart med helt fred og ro. Vi skal intet nå. Jo, måske aflevere svigermors bil igen, men om det bliver nu eller senere gør ingen stor forskel...

Jeg har endelig afsløret denne lille blog for Kæresten. Kommentaren var "Ville jeg mobbe dig? Nej, jeg ville vold-håne dig til du stoppede med det pjat!"

Hvem kan stoppe en gal mand?

Det har været en hård weekend - Der har været skrækkelige nyheder fra Norge. Der er ingen grund til at udpensle disse ubehageligheder, men jeg græder sjældent, når jeg ser nyheder. Denne weekend kan man ikke andet...
Jeg var kortvarrigt og overfladisk i kontakt med efterskoleeleverne fra Præstø fjord, unge i samme aldersgruppe, og det prægede mig mindst en måned. En så skrækkelig historie - men i det mindste overlevede alle de unge ved den lejlighed. Med mén - men overlevede. Det her er samme surdej, bare meget meget værre. Unge mennesker skal ikke dø og traumatiseres. Det skal de bare ikke. Ikke på nogen vilkår.
Det vækker også minder om min egen teenagetid i ungdomspolitik. Ja, bevares vi diskuterede politik, men det var jo egentligt ikke kernen - blot undskyldningen... Det handlede om samvær, om venner, om fester - ligesom vores sommerlejre handlede om natløb og lejrbål, mere end hardcore politik... At forstille sig disse sommerdage ende som massakre er forrykt.
Men det er svært, såre svært at dæmme op for en gal mands værk. Trods efterretningstjenester, terrorlovgivning etc...

Se denne skønhed!

Vi planlægger vandretur i Norge. Og det er en skøn mulighed for at købe sig fattig i udstyr. Jeg troede vitterligt aldrig, at jeg ville bruge penge på vandreudstyr, men nøj, hvor er der mange lækre ting - og mange lækre ting i min ynglings turkisblå farve - normalt bare omtalt som FARVEN. Kæresten har efterhånden lært FARVEN at kende - meget praktisk til gaveindkøb :-)

Eftersom jeg aldrig havde vandret før måtte jeg sidste år gøre basisinvesteringerne: Vandrestøvler, Fjellräven bukser, net-termoundertøj (!!!), sokker og regnslag til rygsækken. I familiens gemmer fandt vi en rygsæk (Efter friluftkærestens mening en af de første med moderne bæresystem og fra dengang man lavede ting til at kunne holde - og da den heldigvis både passer min ryg glimrende og næsten er FARVEN, er der ingen grund til at skifte den ud!) og min mors gamle dun-sovepose.
På turen fandt jeg så ud af, hvad der ville være virkeligt lækkert at opdatere til næste år. Og ja, min gamle fleecetrøje var bare ukomfortabel med umulig pasform. Der er tilsyneladende en grund til, at den aldrig bliver brugt... Og nu havde jeg forelsket mig i tanken om en let dunjakke eller lignende. De ser så varme og bløde ud, at jeg bliver dyrisk tiltrukket, hver gang Kæresten har mig med i friluftbutikker - noget der ofte sker. Efterhånden har jeg prøvet dem alle, og nu har jeg endelig købt en skøn - uhm, jeg kan næsten ikke få den af igen - fiberjakke. Hej, hej gamle fleece! Den er så blød, så varm, så smuk i FARVEN og passer perfekt under min regnjakke i FARVEN - åh, kolde aftener i fjeldet, kom bare an!
Prøv at se:

Okay, jeg kan godt se, at det bare er et billede af en blå jakke... Men alligevel...

Næste projekt er et par regnbukser - mit gamle var ikke ret tæt og måske en lækker tynd uld-t-shirt... Så billig bliver vandretur vist ikke :-)