torsdag den 8. september 2011

Åh, jeg gider ikke!

Jeg er så træt af at være studerende... Specielt i klinik. Altid at være sorteper, som lægerne skal trækkes med gennem det daglige arbejde. Man kan alt for tydeligt høre på dem, at de egentlig helst ville være fri. Men så skal de jo lade være med at praktisere på et universitetshospital... Jeg hader, at jeg konstant skal stille spørgsmål og komme med lyttende gensvar for at give indtryk af at høre efter. At jeg ingen beslutninger kan tage, at jeg ikke må udføre noget som helst selvstændigt - selv de ting, som jeg normalt bliver betalt for andre steder. Åh, hvor trænger jeg til at blive færdig. Blive læge. Have bare lidt mere kontrol over mit arbejdsliv og ikke have alle disse søvngængeragtige dage, hvor jeg kunne foretage mig mange andre ting, der ville rykke mig meget meget mere... Og der er kun 9 måneder endnu...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar