Mere strik...

Før huen nåede jeg at blive færdig med et skønt vinrødt tørklæde. Det er af tre tråde fin blød superfine merinould, som snildt kunne ligne silke. Det er så fint og glat! Jeg købte en meget stor rulle af det på tilbud til ingen penge - så der er masser tilbage af det! Jeg har en bluse i tankerne... Nu med forsinkelse er det blevet vasket og tørret. Det der med blocking har jeg stadigt ikke rigtigt begivet mig ud i? Hvor skulle jeg spænde ting op med knappenåle i min lille lejlighed?

Næste projekt er allerede på pindene. Når man strikker konsekvent til al undervisning og langt det meste tv, når man en hvis kvantitet. Det er rigtigt fedt. Men dette projekt er ret hårdt for mine hænder med mange små stramme masker i et sildebensmønster. Garnet er 90% cashmere, 10% uld. Jeg synes, at det svært at vurdere kvaliteten af garnet, men kan konstatere at det er tydeligt blødere end lammeuld...

Jeg har begået en hue

Den er et bestillingsarbejde. Og har ligget virkeligt længe og ventet på start... Min søster bestilte en hue magen til en af hendes venner og havde indhentet opskriften fra hans mor. Og da min mor ikke havde fået gjort noget ved det efter et halvt års tid, blev den givet videre til mig. Her har den så også ligget i et halvt års tid... MEN NU! Nu er den færdig! Lavet af uld-rester (kors, hvor bunken formerer sig hurtigt!). Jeg har ikke set originalen og opskriften var ikke helt gennemskuelig, så den krævede et par forsøg for at blive god. Jeg er ikke god til rib - jeg synes, at det er forfærdeligt kedeligt - og pind 3,5 tager skrækkeligt lang tid, selv til en hue. Søs har endnu ikke set og godkendt den, men hvis den ikke falder i hendes smag, må hun selv lære at strikke!

At løbe eller ikke løbe

Jeg er begyndt at løbe - ja jeg har længe luntet ture selv, men nu har jeg meldt mig til et løbehold to gange om ugen. Eller rettere én gang om ugen - der kommer altid noget i vejen. Vi løber en stor gruppe, deler os efter niveau og cirkler rundt i Fælledparken opmuntret af forskellige trænere. Jeg troede ikke, at det ville være sjovt. Det var det slet slet heller ikke de første mange gange. Intervaltræning er modbydeligt hårdt for en nybegynder - og jeg lå hele tiden som rosinen i pølseenden... Men nu begynder det at give pote. Konditionen er betydeligt bedre, kroppen har indøvet nye bevægemønstre i lidt højere gear, og jeg er begyndt at lære de andre at kende. Okay, jeg ved ikke om det er decideret sjovt, men sidste mandag var jeg helt høj efter en rigtigt rigtigt fed tur i det smukkeste efterårsaftenlys! Pludseligt kan jeg se hvorfor folk bliver hooked... Men ja, det er også modbydeligt koldt. Jeg tror snart, at jeg skal investere i varmere løbetøj, hvis jeg skal holde vinteren ud. Og det er målet. Ikke noget med fancy marathon eller lignende. I første omgang er målet blot at blive stædigt ved med at løbe hele vinteren - så kan der lægges planer i foråret!

At være i klinik

Her er et kontor - du kan lige læse i journalerne... Og ja så har jeg lært at dividere med 6. Klasse i deres skole...
Velkommen til børne-ungdomspsykiatrien!



- Posted using BlogPress from my iPhone

Så afsted igen!

Jeg er knapt kommet hjem til København, før jeg tager til Jylland igen. Endnu engang med toget. Hvor har det været en travl uge - mens andre har haft efterårsferie, er jeg hygget med arbejde, undervisning og læsning. Igen i dag skal jeg på arbejde og direkte til Jylland... Vender man sig til at være nomade?

En perfekt weekend!

Fantastisk vejr! Og fantastisk at se kæresten igen!Trods en streg i regningen, da vores biograftur gik i vasken pga akutte patienter i skadestuen, var det hele virkeligt skønt. Jeg var villig til at tilgive meget...Lørdag tog vi til Skagen. Her har jeg aldrig været før - og Jylland gjorde sit for at imponere i det smukke efterårslys... Hvor var det bare dejligt at gå tur langs stranden (næsten) helt alene, kravle ind i en gammel tysk bunker og spejde ud, hvor bølgerne mødes mellem tvende have!Godt gennemblæste satte vi os ind på en restaurant, som var halvt lukket ned for sæsonen. Men hvis det er standarden for halvt lukket ned, kommer jeg gerne igen i højsæsonen... Lækker tapas med bunker af fantastiske lækkerier, de saftigste oliven i mands minde, blide bobler og ikke mindst havudsigt til 2 sider. Ikke dårligt... Det var bare helt igennem en skøn weekend. Stille, hyggelig, uden nogen form for problemer bare ren gensynsglæde...Men kors hvor er der altså langt til Hjørring! Hvor skuffende er det ikke at sidde i toget og i Århus erkende, at man kun er halvvejs!

Man ved man er i Jylland, når...

... Der er tilbud på både kedeldragter og overalls lige overfor Buddy Holly!




Kæresten er på arbejde, jeg ser mig omkring i provinsen. Her er egentligt fint - særligt i sidegaderne med brosten og gamle byhuse. Ellers er der den sædvanlige bygade med de sædvanlige butikker... Men heldigvis kun få kæder... Hos CPH - som lød så hjemligt - fandt jeg en vinterjakke.. Man har da hørt om Bruns Bazar i København, men nu frøs jeg og min gamle Vila jakke er ved at dø efter 3 år...

Og folk er søde, mere snaksagelige, og der er hjemmebag hos damerne hos røde kors - mens blå kors havde et væsentligt bedre udvalg... Men Gud, hvor jeg føler mig som en vaskeægte københavnersnude!

I aften står den på biografen - lad os bare sige at vi plejer at se en anden type film derhjemme...

- Posted using BlogPress from my iPhone

Trøjen blev til en kjole...

Det er snart et stykke tid siden, jeg blev færdig med min første strikkede trøje. Oprindeligt havde mønsteret nogle kabler i forskellige størrelser som pynt, men jeg kunne egentligt ikke lide dem, så jeg trevlede hele bærestykket op og startede forfra... Derudover lod jeg ærmerne fortsætte som en mere naturlig forlængelse af bærestykket. Garnet er 85% uld og 15% cashmere - og har givet mig lyst til endnu højere procenter af cashmere, så jeg har allerede indkøbt et 10%/90% garn til et halstørklæde til kæresten. Jeg har strikket og strikket på trøjen særligt til min undervisning - og da vi for tiden har haft 2 timer dagligt, er det gået over stok og sten. Jeg har fra tid til anden haft de andre mistænkt for at følge mere med i mine pinde end undervisningen. Men måske var jeg for optaget af undervisningen, for jeg har målt forkert og nu går trøjen mig til midt på låret. På den anden side var det værre, hvis den var for kort... Og så har jeg opdaget, hvor mange af de andre piger, der strikker - og af på holdet, som ikke gjorde er gået i gang. Dejligt! Særligt en er jeg blevet glad for at møde. Hun har samme næsten besatte forhold til garn og strik. Det er tydeligvis ved at tage overhånd for os begge... Men hvorom alting er; her er resultatet:

Det går fremad!

Jeg vender mig til at bo alene - okay det hjælper også, at kæresten har ringet! Jeg er stadig i min hypomane rengøringstilstand og fik liiige rengjort mikroovn og badeværelsesskab i går. Jeg har aldrig oplevet noget lignende... Nu mangler jeg bare en stærk mand (m/k) til at hjælpe med at slæbe den grimme grimme futon i kælderen, så der er plads til den dejlige nye sofa, der leveres om 10 dage. Åh, hvor jeg glæder mig! Hvor har man meget tid alene! Selv med møder og træning får jeg læst, lavet mad og er huslig. Jeg læste endda skønlitteratur i går. Hvor tit sker det lige? Mon alt dette går i sig selv igen?

Tudeprinsessen...

Det er okay i dagtiden... Der holder jeg mig i gang med undervisning, træning, besøg og huslige gøremål. Men hvor er det hårdt om natten... At vågne i en helt tom lejlighed er uendeligt ensomt. Det er svært at få fat i Kæresten. Men jeg kender ham jo - særligt når der sker en masse omkring ham, kan han være rigtigt distræt og dårlig til at svare. Men åh, hvor ville jeg gerne tale med ham. Bare om løst og fast. Bare høre hans stemme... Jeg vil ikke være den irriterende, kontrollerende kæreste i København. Men jeg savner ham bare skrækkeligt meget. Det er dybt angstprovokerende, at han er væk et helt år. Okay, ikke langt væk. Stadigt i Danmark, men rigtigt rigtigt langt væk... I dag er slem. Jeg har ikke sovet ordentligt og er helt grådlabil... Jeg får intet kontruktivt lavet. Føler mig helt passiviseret.. Gud, hvor jeg håber, at han ringer i dag!

Første nat alene...

... var en hård omgang. Man skulle tro, at det var let at falde i søvn efter en lang dag med sammenlagt 7 timer bag rattet. Men nej. Der var alt for stille i lejligheden. Alt for ensomt under dynen. Gud, hvor er det hårdt at efterlade kæresten i Nordjylland. Hvor var det mærkeligt at købe ind og indrette et nyt hjem! Selvom den nye lejlighed er større end den gamle og til den halve pris er der et meget stort problem. Den ligger i 9800... ikke 2400...Min plan er at holde mig i gang. Have utroligt travlt. For travlt til at opdage at tiden går. Håbe, at jeg har tid til at nyde at have lejligheden præcist, som jeg gerne vil have det. Uden sønderlig indblanding. Men jeg ville trods alt hellere have Kæresten i København...Måske bliver det okay at bo alene - jeg har jo aldrig prøvet det før...