Sjalet er færdigt!

Yay! Hephey! Endelig!
Det har taget rigtigt mange regnvejrsdage. Rigtigt mange. Hvem fik ideen med tyndt garn og tynde pinde? MEN det er blevet rigtigt fint og lækkert - nu kan november bare komme an! Det er ikke fejlfrit, men af mit første blondeforsøg at være, er jeg rigtigt godt tilfreds...
Mønsteret er inspireret af ginko biloba blade, men i min danske optik ligner det mere kornaks. Blå konaks er jo en klassiker.
Nu tror jeg lige, at jeg napper en lille strikkepause. Jeg skal lige op til overfladen og trække vejret. Jeg overvejer en sweater til kæresten, men har endnu ikke lagt mig fast på mønster og garn. Der bliver lidt research-tid...

Hue!

Den har ligget færdig længe, men havde fået en pompom, der var alt alt for stor. Kæresten havde bestilt en STOR ponpon - tjufs kalder han den... Og det blev den! Jeg har ikke lavet pompom'er siden fritidshjemmet, så der var lige et par overraskelser i processen. Resultatet var intet mindre end en håndbold - og det var måske lige i overkanten...
Nu har jeg endelig lavet en ny - mindre - pompom i noget flerfarvet garn. Kæresten er ikke ubetinget begejstret. Hverken for pompom eller hue. Lidt for feminin siger han... Måske...

Det blå sjal skrider også fremad. Jeg er halvvejs gennem blondekanten - og har kun formået at ødelægge en af de mange blomsterblade. Jeg har prøvet at rette det, men det bliver ikke bedre. Med lidt held lægger man ikke mærke til det... Suk...

Hjemme fra mudderet

Nakkefestival. Et mærkværdigt samsurium af hippier, efterskoleelever og diverse mærkværdige personligheder. Undergrundsbands og keativitet. Streg under undergrund. Meget må forhåbentligt blive i øvekælderen...
Kæresten er kommet med gutterne gennem mange år og plejer at stå i baren. Jeg er med for tredje år. Dårlig logistik og vagtplan gjorde dog, at jeg kun fik en enkelt nat på Nakke i år. Og jeg var lidt betænkelig ved at ankomme til Rørvig kl. 22.30 og betale 150 kr for indgang til en mark præget af en uges uafbrudt regn. Så har man virkeligt lyst til at sove i telt.
Men hvor var det en god og hyggelig aften! Dejlige mennesker, musik, dans, mudder og godt humør. Heldigvis masser af det sidste. Men det var også dejligt at mudderet kun var ens hjem i 12 timer - ikke en hel uge...

Nu er vi hjemme. Let forkomne, forfrosne. Sidder med store trøjer, varm kaffe og hver sin computer. Det er bare rart med helt fred og ro. Vi skal intet nå. Jo, måske aflevere svigermors bil igen, men om det bliver nu eller senere gør ingen stor forskel...

Jeg har endelig afsløret denne lille blog for Kæresten. Kommentaren var "Ville jeg mobbe dig? Nej, jeg ville vold-håne dig til du stoppede med det pjat!"

Hvem kan stoppe en gal mand?

Det har været en hård weekend - Der har været skrækkelige nyheder fra Norge. Der er ingen grund til at udpensle disse ubehageligheder, men jeg græder sjældent, når jeg ser nyheder. Denne weekend kan man ikke andet...
Jeg var kortvarrigt og overfladisk i kontakt med efterskoleeleverne fra Præstø fjord, unge i samme aldersgruppe, og det prægede mig mindst en måned. En så skrækkelig historie - men i det mindste overlevede alle de unge ved den lejlighed. Med mén - men overlevede. Det her er samme surdej, bare meget meget værre. Unge mennesker skal ikke dø og traumatiseres. Det skal de bare ikke. Ikke på nogen vilkår.
Det vækker også minder om min egen teenagetid i ungdomspolitik. Ja, bevares vi diskuterede politik, men det var jo egentligt ikke kernen - blot undskyldningen... Det handlede om samvær, om venner, om fester - ligesom vores sommerlejre handlede om natløb og lejrbål, mere end hardcore politik... At forstille sig disse sommerdage ende som massakre er forrykt.
Men det er svært, såre svært at dæmme op for en gal mands værk. Trods efterretningstjenester, terrorlovgivning etc...

Se denne skønhed!

Vi planlægger vandretur i Norge. Og det er en skøn mulighed for at købe sig fattig i udstyr. Jeg troede vitterligt aldrig, at jeg ville bruge penge på vandreudstyr, men nøj, hvor er der mange lækre ting - og mange lækre ting i min ynglings turkisblå farve - normalt bare omtalt som FARVEN. Kæresten har efterhånden lært FARVEN at kende - meget praktisk til gaveindkøb :-)

Eftersom jeg aldrig havde vandret før måtte jeg sidste år gøre basisinvesteringerne: Vandrestøvler, Fjellräven bukser, net-termoundertøj (!!!), sokker og regnslag til rygsækken. I familiens gemmer fandt vi en rygsæk (Efter friluftkærestens mening en af de første med moderne bæresystem og fra dengang man lavede ting til at kunne holde - og da den heldigvis både passer min ryg glimrende og næsten er FARVEN, er der ingen grund til at skifte den ud!) og min mors gamle dun-sovepose.
På turen fandt jeg så ud af, hvad der ville være virkeligt lækkert at opdatere til næste år. Og ja, min gamle fleecetrøje var bare ukomfortabel med umulig pasform. Der er tilsyneladende en grund til, at den aldrig bliver brugt... Og nu havde jeg forelsket mig i tanken om en let dunjakke eller lignende. De ser så varme og bløde ud, at jeg bliver dyrisk tiltrukket, hver gang Kæresten har mig med i friluftbutikker - noget der ofte sker. Efterhånden har jeg prøvet dem alle, og nu har jeg endelig købt en skøn - uhm, jeg kan næsten ikke få den af igen - fiberjakke. Hej, hej gamle fleece! Den er så blød, så varm, så smuk i FARVEN og passer perfekt under min regnjakke i FARVEN - åh, kolde aftener i fjeldet, kom bare an!
Prøv at se:

Okay, jeg kan godt se, at det bare er et billede af en blå jakke... Men alligevel...

Næste projekt er et par regnbukser - mit gamle var ikke ret tæt og måske en lækker tynd uld-t-shirt... Så billig bliver vandretur vist ikke :-)

En ægte lille husmoder

Kæresten har sin første 24-timers vagt og jeg er alene hjemme. Jeg nyder stilheden og bruger tiden fornuftigt... For at komme i den rigtigt 50'er-stemning har jeg iført mig en passende stor strutskørtnedeldel, der går mig til knæene!

Mmmm dejlig dag! Sol på altanen, god bog (- den er rigtigt god!), og et meget husmoderligt projekt i køkkenet. Der venter herren en fin stikkelsbærtærte, når han kommer hjem:

En løbetur blev det også til. Illusionen i mit hovedet siger, at det sker et par gange om ugen - kalenderen siger en gang om ugen. Måske skulle man oppe sig lidt? Men om intet andet fik jeg nydt Utterslev mose...
Hvad med aftenen? Ja, strik - Jay! jeg skal snart til at strikke blondekant! Jeg er simpelthen ved at løbe sur i glatstrik - nu har jeg ca 400 masker, så det tager sin tid, mens 100 grams nøglet bare bliver ved med at eksistere... Hvorfor valgte jeg tyndt garn? Og til underholdning imens? Ja, er Mad Men ikke passende?

Slutteligt et par billeder af sommerbøger og sequelae efter skybruddet for snart længe siden. Der er nok nogen, der ville ønske, at de havde været hjemme - eller at naboen havde deres nummer...

Bytte-bytte købmand

Min mor har fødselsdag i næste uge - og jeg selv i slutningen af august. Og vi ved aldrig helt, hvad vi skal give hinanden... Men i dag kom vi til at sludre ved computeren og vise hinanden ønsker! Inden længe havde vi også bestilt hinandens gaver! Det er så dejligt at vide, at min mor bliver glad!

Og uhhh! Jeg glæder mig sådan til min gave! Blogland har smittet mig - men når så mange kvinder passioneret anbefaler noget uden de mindste økonomiske bagtanker, så må det betyde noget...
Knit pro-strikkepinde! De ser så lækre ud! Og vi fandt dem i en fantastisk særudgave, som ikke er i det hæslige multifarvede træ - uh, jeg er forelsket!
Se hvad en anden blogger skrev, da hun modtog de samme:
http://www.slagtenhelligko.dk/2010/10/26/endelig-landede-mine-knitpro-symfonie-rose/

Hun har også taget disse lækre billeder:

Rørvig tur-retur

Nej, der er ingen sommerhuse involveret. Kun total stupiditet.
Jeg glemte mine nøgler, smækkede døren og opdagede det først, da kæresten var taget til, ja, Rørvig. Nej, vi har kun to nøgler, og ja, han kommer først hjem i morgen aften. Sent.
Flot. Meget flot.

Jeg var hos mine forældre. Dejlig dag. Solskin, bærplukning, strik, afslapning med forældre og kat. Og jeg kunne vel være blevet til Kæresten kom hjem. Men hvad med tandbørste og alt det der? Det er bare rarere at kunne komme hjem...

Så jeg lånte bilen og kørte afsted. Vestsjælland er da meget flot - men motorvejen er nu kedelig, når man kører alene. Halvanden time hver vej. Og hvad fik jeg ud af det? Et sæt nøgler og aftensmad hos Rørvig fisk på havnen. Det er jo ikke så dårligt...

Det er heller ikke dårligt endeligt komme hjem kl. 23.00, smide hindbær, stikkelsbær (av! de gjorde ondt at plukke!) og rabarber i fryseren og smide legemet i sofaen!

Hvem har dog fundet på det?

Kunst i Nordvest? Uautoriseret kunst, der tydeligvis ikke er lavet på en aften? Nej, hvor er dette fedt! Lunt, hyggeligt, spøjst... Jeg elsker det!
Det har vist været der en måneds tid - skønt, at ingen fjerner det! Men jeg opdagede det i går på aftentur, og måtte simpelthen tilbage og tage billeder i dag. Selv på en mørk gråvejrsdag er det fint!

I går var også dagen, hvor jeg fik strikket mit mellemlægsprojekt færdig til min søster - Jeg har strikket det før som mit aller første forsøg på strik. Det blev helt ubrugeligt, men jeg troede, at det var mine evner, den var gal med. Jeg har hermed indset, at det er mønsteret, som er fuldstændigt ubrugeligt. Jeg har taget disse billeder, inden jeg trevler den op igen - garnet behøver jo ikke gå til spilde...
Min søster vil med garanti indse, at hendes gave ikke var levedygtig. Ergo, hun må bestille noget andet.

Den er sød nok, set fra siderne:

Men så går det helt galt set bagfra:

Mmmm speciale...

Det regner udenfor og jeg har klogeligt valgt at arbejde hjemme. Mon de kan genkende mig på phd.-kontoret længere? Så jeg sidder i en behagelig kjole, uden sminke, med morgenhår og briller, selvom klokken for længst har passeret frokost. Jeg er ikke ligefrem noget skønt syn. Men det hører vist til at skrive speciale.

Jeg har indført rettelserne i databasen, lavet statistikken om (Jeg bliver en haj!) og er nu igang med at skrive selve artiklen om. Det er heldigvis mest tallene, som skal ændres, mens pointerne forbliver ca. de samme. Men alligevel... OK, jeg er stud. med. Jeg brokker mig over en videnskabelig artikel på 6 siders tekst og tilhørende bilag i alt ca. 15 sider. Det er ikke meget, men til gengæld er alle overflødigheder skåret væk. Og jeg har ikke mindst skrevet på den i et halvt år - ja, jeg vidste heller ikke, at det kan tage 6 måneder at skrive 6 sider. Der kan man bare se... Uh, forskning er bare fedt!

I mellemtiden - når jeg skal have en pause - alt alt for ofte, hører jeg radio, skimmer et par blogs og har strikket et par pinde på afvekslings/bestillingsprojektet til min søster. Det er farligt at arbejde hjemmefra...

Den første faste læser!

- og nok også den eneste... Det er jo ikke ligefrem målet med denne blog. Men det er alligevel lidt hyggeligt. Tak til veninden, som fik lokket bloggen ud af mig.

Kæreste er kommet hjem fra poltarbend. Helt lyserød af solskoldning i ansigtet. Sødt. Jeg tror nu ikke, at det blev vildt - bare vildt hyggeligt! Måske er drengene alligevel blevet voksne og stilfærdige?
Han har endeligt sovet længe. Det var tiltrængt efter den første uge på et rigtigt arbejde. Det kræver tilvending at tage afsted kl. 6.30. Han er helt udmattet, når han kommer hjem. Overtræt og let irriterende. For noget at spise, drikker måske en øl - og bliver fuld af bare den ene - og bliver lidt mere irriterende. Inden han falder i søvn foran fjernsynet... Jeg håber, at der kommer lidt mere overskud henad vejen... Mon ikke der gør?

Mens Kæresten var til poltarbend, blev jeg "passet" af Veninden. Og så var dømt brok, rødvin, anekdoter, jordbær, mere brok, tapas og ja, endnu mere brok. Hvor er det skønt bare at være ærlig! Være uperfekt, irriteret, indigneret, have store intentioner og alt for lidt tid... Dejligt! Virkeligt hyggeligt!
Men jeg havde hendes tømmermandsramte kæreste mistænkt for at finde sit hjem invaderet af kaglende høns...

Så vi har selvfølgelig taget et af de i blogland velkendte "se-jeg-er mega-overskudsagtig-med-lækkerier-haven-billeder":

Det nye projekt!

Kæresten er taget til poltarbend, solen skinner og jeg tuller rundt alene. Det er i sandhed en dejlig lørdag.
Efter at have foræret Søster min silke-sari cirkel-med-snoning-halstørklæde, som forresten klædte hende meget bedre end jeg, strikker jeg videre på mit nye tørklæde-projekt. Hvorfor bliver det altid tørklæder? Måske fordi det slet slet ikke er trøjesæson... Min søster har forresten bestilt en kyse-hue i hvid uld. Den bliver påbegyndt, når jeg trænger til en pause i tørklædet. Jeg kan mærke, at det bliver snart...

Planen var at strikke dette fra denne side: fragrantheart.com/blog

... Men jeg havde ustyrligt lyst til at strikke det i noget skønt blåt garn, som er meget tyndere end opskriftens. Så jeg forsøger at forestille mig sjalet med finere sting og en tyndere bord med flere gentagelser af mønsteret. Det skal nok blive fint. Indtil videre strikker jeg bare glatstrikning i en uendelighed indtil jeg når den korrekte størrelse...

Ellers står dagen på sol, forsøg på at skrive et sentimentalt brev til min gamle dansklærer, vasketøj og forhåbentlig rødvin med god veninde. Det er jo ikke så dårligt...

Det regner - og min stue ligner et flytterod

Andre har ferie - jeg hygger mig i sumpen. Ikke specialesumpen, nærmere forskningsumpen. Sumpen er vist også meget beskrivende for Rigshospitalets kælder efter skybruddet sidste weekend. Alt lugter mærkeligt fugtigt. En helt forkert lugt for et hospital. Selv nede i centralarkivet, som ellers føles mere eller mindre sikret mod atomkrig, lugter der mærkeligt.
Men når det regner, hvad skal man så med ferie? Jeg bruger tiden på at slå en masse journaler op (IGEN - SUK), lave statistikken helt om, og tilpasse artiklen. Jeg har holdt næsten daglige møder med min "ynglings"-kirurg. I det mindste har han været sød og venlig denne uge. Det har faktisk været hyggeligt... Mærkeligt. Måske har han snart ferie?

Efter skybruddet står alt vores habengut fra kælderen i stuen. Åh, hvor jeg hader flyttekasser. Der er grimme, de roder og så lugter de mærkeligt. Spisebordet bliver brugt til at tørre Kærestens gamle noter - burde de ikke bare ud? Men ærligt talt er der ingen vej udenom for tiden...

Hvad er godt? Jo, det var skønt solskinsvejr i går. Lige vejret til at gå tur og spise is på Assistens kirkegård. Er der noget bedre end at ligge i græsset og kigge på fugle og egern? Endda midt på Nørrebro?
Og min søster har ryddet ud i sit skab - og jeg har reddet en masse af de ting, som jeg længe har misundt hende, inden de røg til genbrug. FANTASTISK! Jeg elsker at overtage hendes fejlkøb - De passer oftest mig og min stil bedre... Gid der kunne gå noget den anden vej, men mine fejlkøb er oftest FEJL-køb og fuldstændigt ubrugelige. Egentlig burde jeg smide en masse til genbrug. Men hvad nu hvis...

That's what I call teambuilding!

Efter kandidatfester, lægeløfter og anden fejring af Kæresten, var det tid til at fejre en veninde. Det var tid til mit første poltarbend. Heldigvis et af de rolige med brunch, fiske-fodspa, skattejagt på glyptoteket og undervisning i bullwhip. Rigtigt hyggeligt - 9 kvinder, 1 mand, to ammebørn.
Så skulle vi bare lige afslutte med lidt grill på terrassen... Tordenvejret havde huseret i horisonten i flere timer - og vi glædede os alle til at sidde og nyde synet på en overdækket terrasse... Det var SÅ flot - lige til vinden vendte sig imod os og himmel og hav pludseligt stod i et. Og det pludseligt viste sig, at der var vand i kælderen...
2,5 times kamp mod vandmasserne for at redde underetagens trægulve. Ja, det er hvad jeg kalder teambuilding. Vi måtte ud og lede vandet rundt om huset med koste, baljer og alt muligt andet. VI byggede små dæmninger for at ledde vandet udenom huset.
Jeg har sjældent været så gennemblødt. Der kom et tidspunkt, hvor jeg bare tænkte: Der er brug for hjælp udenfor. Jeg smider mine jeans - de bliver aldrig tørre. Tæller til tre og svømmer ud.

Men hvor var det sjovt! Retrospektivt...

At vi så også selv havde kortvarrigt en halv meter vand i kælderen... Det er så knapt så sjovt. Heldigvis sank det på få timer - vores afløb virkede stadigt. Og de nederste ting, kunne heldigvis holde til at blive våde. Og ærligt talt, meget af det bras, man gemmer væk i kælderen, venter jo egentligt bare på at blive smidt ud...
Nu står alt vores habengut så i stedet i stuen. Det føles lidt som om vi lige var flyttet ind. Suk... Gad vide, hvor længe det skal stå der? Og nu var jeg endda lige sluppet af med teltet...