Den ugentlige meditation

Universitetets Studenter Gymnastik. Ja, men der findes et ganske særligt hold. Et hold for kvinder i alle aldre. Hvor 20-årige og 70-årige fjanter sammen og på tværs. Hvor vi ikke er studenter og professorer som ude i virkeligheden.
Det er Kit Kruses hold i den gamle gymnastiksal med Olga ved klaveret. En mere eller mindre skøn blanding af gymnastik, ballet og diverse andre øvelser... Præcis det samme hver eneste gang... Det har sin charme!
Man kan bare håbe at man er halvt så smidig, adræt og mobil, som damerne her, når man selv når op i årene... Men de har jo også gået i 30-40 år!












- Posted using BlogPress from my iPhone

Træt, træt, træt...

Hvordan kan det være så hårdt at få en hverdag til at hænge sammen? Jeg er helt færdig efter at have været i klinik, have holdt oplæg om min forskning for andre forskningsinteresserede studenter, og ikke mindst købt ind på vej hjem.Klokken er halv otte. Kæresten er i køkkenet. Jeg prøver ihærdigt at skrabe lidt energi sammen med en kop kakao med kaffe. Det virker ikke rigtigt. Jeg burde læse. Men der er ingen aktivitet i overetagen. Jeg burde se en veninde i morgen. Men jeg kan ikke rigtigt overskue det.Det eneste jeg kan overskue er at høre radio og strikke. Jeg strikker meget. Jeg burde læse. Jeg burde virkeligt læse...

Loppemarked på BW

Vi er ikke loppemarkedsfolk. I virkeligheden giver det os kuldegysninger at rende rundt mellem så meget ragelse... Se bare her:







Men når man leder efter gamle møbler fx et lækkert sofabord fra en tid uden skrækkelig laminat er det stedet... Her er uendelige mængder af overvejende danske møbler. I en helt anden kvalitet end i dag. Jeg elsker at gå og trække skuffer ud, som bare smyger sig af sted. Vi har forelsket os et i bord - det kostede bare 8000 kr - tilsyneladende var det en kendt møbelsnedker. Så vi har også fundet en andet pænt bord med dejlige organiske former. Vi har reserveret det til i morgen, så forhåbentligt har kræmmeren ikke solgt det indenda. Man ved aldrig med den slags folk...Så mangler vi bare en sofa. Og jeg tror faktisk, at vi er ved at være enige efter halvandet år... En moderne sofa med klare referencer til dansk 50'er-møbelkunst...Noget siger mig, at lejligheden alligevel ikke bliver helt tom, når kæresten flytter til Jylland for at arbejde lige om lidt.Nok om møbler - for selve området er også lækkert i solskins-sensommervejr. Tænk hvordan der mon var, da værftet stadig var i fuld gang...

Nu bliver det snart en boligblog...

Mine altankasser ligner noget der er løgn. Eller rettere lignede.
Jeg har ikke grønne fingre - så nu prøver jeg en dejlig hårfør vækst. Lyng. Dejlig rød lyng.
Det er skønt at komme af med resterne af mine radiser...





- Posted using BlogPress from my iPhone

Erfarne sygeplejerskers spidskompetance

Kæresten modtog fornyligt et opkald fra sin bagvagt. Det er der som sådan intet mærkeligt i for en ung læge. Men bagvagten var lidt forvirret, vrøvlede noget om et pindsvin og bad om at tale med en erfaren sygeplejerske. Hvad sammenhængen var, var ikke lige gennemskuelig... Kvalt af grin giver han telefonen videre, ikke til en erfaren sygeplejerske, men til den nærmeste... "Det er overlægen - Det er noget med et pindsvin!" Udover at redde menneskeliv, gik der denne dag mange lægefaglige ressourcer til at indfanget et lille pindsvin, som var kommet væk fra sin mor... Og patienterne må have haft stor fornøjelse af at se en læge i fuld ornat travlt optaget af at fange et pindsvin lige udenfor vinduerne... Hvad den erfarne sygeplejerske skulle bruges til fremgår ikke helt tydeligt... Men de kan jo et eller andet med omsorg og pleje. Også af pindsvin... I nat så Kæresten så pindsvinet igen - men glemte desværre at afrapportere det til morgenkonferencen. Det var jo mindst ligeså vigtigt som patienternes tilstand i nattens forløb. Rygtet siger dog, at han håndterede situationen uden sygeplejeassistance...

Åh, jeg gider ikke!

Jeg er så træt af at være studerende... Specielt i klinik. Altid at være sorteper, som lægerne skal trækkes med gennem det daglige arbejde. Man kan alt for tydeligt høre på dem, at de egentlig helst ville være fri. Men så skal de jo lade være med at praktisere på et universitetshospital... Jeg hader, at jeg konstant skal stille spørgsmål og komme med lyttende gensvar for at give indtryk af at høre efter. At jeg ingen beslutninger kan tage, at jeg ikke må udføre noget som helst selvstændigt - selv de ting, som jeg normalt bliver betalt for andre steder. Åh, hvor trænger jeg til at blive færdig. Blive læge. Have bare lidt mere kontrol over mit arbejdsliv og ikke have alle disse søvngængeragtige dage, hvor jeg kunne foretage mig mange andre ting, der ville rykke mig meget meget mere... Og der er kun 9 måneder endnu...

Hvorfor læse, når man kan have en mint-kakao aftale i stedet?



- Posted using BlogPress from my iPhone

Mmm læsning med udsigt til det grønne ... Dejligt efter en lang dag i klinik og en ihærdig indsats fra neurofysiologerne for at kede os til døde ...



- Posted using BlogPress from my iPhone

Fordi det er mandag og regnvejr! Og forresten efterfulgt af Cohiba cigar på altanen...



- Posted using BlogPress from my iPhone

Jeg er skuffet! Jeg er startet på neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet. Jeg forventede klart Stig Helmer, Professor Moesgaard og Rigmor. Jeg forventede tvungen morgensang. Dog var der et meget stort spøjst bord med indgraverede lægenavne. Hvis man arbejder på afdelingen i 1 år, har man ret til at få sit navn på bordet... Men puh, hvor er jeg træt. Introdage med tunge informationsstrømme, neurologisk undersøgelse og neuroanatomi. Det er ikke let stof. I det mindste kender jeg stedet som min egen bukselomme... Og så var der vagtplan. 13 studerende på en afdeling med ca. 30 læger. Det er godt nok mange. Så vagtplanen er virkeligt svær at lægge, hvis alle skal kunne lære lidt. Og hvem endte med at overtage projektet? Hvorfor skal jeg altid rode mig ud i den slags? Og hvad så nu. Trods regnvejret starter mit løbehold i dag. Suk. Og gud, hvor håber jeg, at de andre ikke er super sporty. Jeg håber bare, at et par stykker er ganske almindelige lunte-løbere...

Wow en dag!

Det er skråt. Det er sort og hvidt. Der er langt ned.
Det var mine stikord under cykelturen, som jeg ikke vidste hvor førte hen. Hmm. Tænke. Længe... Men pludseligt fik jeg et indfald. Bella sky bar! Som jeg godt nok ikke kendte navnet på...


Wow en brunch! 23. etage, fantastisk udsigt over amager fælled og ind mod by. Virkelig lækker mad. Selv de gængse brunch-elementer, var bare en tand med veltillavede. Vi kunne slet ikke administrere den lækre buffet. Særligt fiskeanretningerne var vidunderlige. Og østers - et mærkeligt kræ. Nok mere sjov og mærkelig en spise end en reel favorit. Den smager jo mest bare af havvand... Og champagne. Og vidunderlig chokoladekage. Helt helt vidunderligt sted.
Og skønt selskab.

Vi havde virkeligt brug for at røre os - og jeg havde faktisk aldrig været ude på fælleden. Hvordan kan det være, når jeg er opvokset i København og omegn? Men sikke et skønt sted. Vejret var lige til cykeltur - med begyndende efterårstoner, der smukt spillede i solskinnet...
Jeg har virkeligt oplevet en ny side af København i dag. Ikke mindst da vi kørte gennem Nokken med alle de fine gamle selvbyggerhuse...

Sidste destination var Sluseholmen, hvor jeg skulle købe en lampe. En Holmegaard One glaslampe, som jeg spontant forelskede mig i på dba.dk... Og stuen er jo ganske mørk. Jeg fik forhandlet den 300 kr ned til halvdelen af indkøbsprisen, så jeg er ganske stolt. Og efter en besværlig bustur hjem (efterfulgt af en bustur tilbage til cyklen og en cykeltur tværs over byen i regnvejr) skinner den nu smukt. Wow den er dejlig!



What less good? Tja - jeg har trevlet mit sweaterprojekt op for anden gang. Bærestykket var færdigt, men det spillede ikke for mig. Kablerne i mønsteret var ikke rigtigt mig. Og jeg vil hellere lave det hele om får at få en sweater, som jeg faktisk har lyst til at have på... Og det brune gang med uld og cashmere er for lækkert til at gå til spilde... Så jeg prøver ikke at tænke alt for meget på de mange timers spildt arbejde. I det mindste sørgede det for at holde mig vågen til 25 timers forelæsning i løbet af ugen...

En hemmelighed

Og jeg ved ikke hvad det er... Kæresten har arrangeret et eller andet i dag. Jeg har med besvær lokket ud af ham, at det kan kombineres med at bade i havnen, at jeg godt kan have kjole og høje hæle på og samt stikordet "skråplan". Og ja, at det er i cykelafstand.
Jeg har ingen anelse - og det er lige dele irriterende og spændende!
Hvad mon dagen bringer?