Træt, træt, træt...

Hvordan kan det være så hårdt at få en hverdag til at hænge sammen? Jeg er helt færdig efter at have været i klinik, have holdt oplæg om min forskning for andre forskningsinteresserede studenter, og ikke mindst købt ind på vej hjem.Klokken er halv otte. Kæresten er i køkkenet. Jeg prøver ihærdigt at skrabe lidt energi sammen med en kop kakao med kaffe. Det virker ikke rigtigt. Jeg burde læse. Men der er ingen aktivitet i overetagen. Jeg burde se en veninde i morgen. Men jeg kan ikke rigtigt overskue det.Det eneste jeg kan overskue er at høre radio og strikke. Jeg strikker meget. Jeg burde læse. Jeg burde virkeligt læse...