Man troede ikke, at det ville ske... Nej, det havde jeg faktisk ikke troet...
Men efter færdiggørelsen af det blå sjal har jeg ikke haft noget i hænderne. Der er nyt garn på vej, bevares, men jeg LÆNGES efter pindene! Så meget at jeg i går spontant gik igang med at strikke bordskånere til glas. Ikke at jeg nogensinde har eget bordskånere før, men jeg har befriet det skønne gamle spisebord for voksdug og så er der ingen vej udenom....
Valget faldt på et lille nøgle bomuldsgarn i en fin blågrøn farve, som jeg har spontanshoppet. Hvem har ikke brug for et lille nøgle pænt garn? Det er mit første forsøg med bomuldsgarn og Gud, hvor er det tungt og rigidt! Hvem gider bomuld, når man kan få uld?
Jeg tænker af de skal kantes med tilsvarende garn i rødt. På et eller andet tidspunkt...
Men Gud, hvor jeg glæder mig til nyt garn og de fine nye pinde i fødselsdagsgaven!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar