Det var en fantastisk tur! Jeg elsker at være alene med Kæresten langt ude i ingenting, hvor kun naturen larmer. Alting er stort og flot og man opdager, hvor lidt man i virkeligheden behøver for at overleve. Man opdager, hvor enkelt livet i virkeligheden er.
Nu er vi tilbage i København. Kroppen værker overraskende lidt. Studiet starter i næste uge. Specialet skal ligeledes afleveres i næste uge. Så dagen startede med et vejledermøde. Der er sket en del med artiklen siden jeg sidst var i byen. De høje herrer har indgået et kompromis. Heldigvis. Nu skal jeg "bare lige" lave en million ændringer, inden specialet er klar til aflevering. Jeg kan næsten teksten udenad. Jeg glæder mig til at få det ud af verden!
Jeg havde store forhåbninger om at læse lidt neurologi inden studiestart... Jeg sidder på biblioteket, men nej, der er ikke tid til andet end specialet. Har jeg tid til at skrive dette? Næppe... Men med 6 dage tilbage har jeg ingen stress...
Jeg skal sende et udkast fredag, professoren er til konference i Wien hele weekenden, men er træt af byen og har tilsyneladende ikke noget at lave. Andet end at rette min opgave. Fair nok...
Jeg har også fået en censor. Efter sigende en rigtig gammel jyde fra Holstebro. En gammel ven, rigtig fin efter professorens ord. Denne forskningsverden er enormt indspist. Alle kender alle, gamle venner er censorer på hinandens studenter af den ene og anden slags. Men hej, så længe man er på god fod med dem, har man intet at frygte...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar