Men det er der jo ikke noget at gøre ved...
Vores stue bliver fyldt op med bunker, maden er blevet talt og beregnet, unødvendigheder bliver trimmet fra, så vægten holdes nede. Det er en sjov process. Og meget mere overskuelig for mig end min jomfrutur sidste år. Jeg føler mig meget meget bedre i stand til at tage velovervejede beslutninger om min oppakning. Jeg har bedre fornemmelse af mine ting og udstyret hænger bedre sammen.
Jeg har erkendt nøglen til at købe udstyr. I bund og grund er det jo shopping! Og det er jeg alt alt for god til... Min lækre fiberjakke har dannet mode, så nu har Kæresten investeret i en tilsvarende. Så bliver vi et af de skrækkeligt matchende par... Jeg tror ikke, at hans maskuline ego kunne holde til, at hans kæreste var ved at overgå ham på udstyr! Han har jo lækre ting fra 30 års spejderliv, mens jeg er helt ny med helt nye ting...
Det er også fantastisk sjovt at købe mad ind til turen. Jeg er enormt fascineret af tøret turmad, som alligevel er overraskende smagfuldt i en stormombrust telt. Man opdager, hvor mange spøjse produkter i turvenlig emballage, man kan finde i en almindelig Føtex. Alle mulige langtidsholdbare produkter i let indpakning med så højt kalorieindhold pr gram som overhovedet muligt. Det er i sandhed en anden slags indkøb end normalt!
Og så slikket! Mmmm chokolade i lange baner! Jay!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar