På vej mod Ålandsøerne

Jeg er i Stockholm. Eller rettere forsøger at komme igennem Stockholm. Meget kan der siges, men i det mindste er vejret fantastisk! Jeg har aldrig været her før, men her er utroligt smukt i højt sommersolskin.
Jeg tager den lange tur med båden fra Stockholm. Så jeg fløj hertil, tog et tog indtil byen og havde 2,5 timer, før bussen gik til færgehavnen. Jeg har det stærkt mistænkt for at have været lettere og billigere at tage direkte til færgen fra lufthavnen.
Planen var at tulle lidt rundt, finde lidt proviant, så jeg ikke er alt for afhængig af krydstogtskibets udflugt og ikke mindst finde en billet til bussen. Det gik således:
1 Det var ikke let at finde busstopstedet
2 Her fremgik det ikke, hvor man kunne købe billetter
3 Ind til turistkontoret ved siden af, hvor en ung mand ringede rundt for mig for at finde ud af, at billetten kunne købes på bussen – dog kun med kontanter
4 Tulle lidt rundt med min kuffert på hjul. Det var dog ikke særligt let – og det var næsten for varmt
5 Forsøge at hæve penge, men kunne konstatere, at jeg kun kunne hæve 500 SEK i automaterne – og det var måske lige i overkanten til en busbillet til 35 SEK
6 Forsøge at hæve over i et bagerudsalg. Det kunne jeg ikke.
7 Forsøge at hæve over i en kiosk. Hvor hun først havde givet mig forkert pris på deres vand og automaten ikke ville lade mig hæve over. Jeg tror, at hun endte med at give mig 60 SEK i kontanter uden at trække dem på mit kort. Mange tak til ungarbejderen i Pressburån. I hvert fald hvis det var med vilje.
8 Finde tilbage til bussen, vente i solen i en halv time og opdage at den er stuvende fuld. Endda fuld af larmende finske børn. Skønt. Og så er det tilsyneladende svært at rygge sammen i midtergangen, så de sidste kunne komme med. Disse mennesker var aldrig blevet populære i en myldretids-5A i København.
9 Blive sat af ved en færge, men uden at være helt sikker på, at det var den rigtige. Spørge en info-dame, som mest af alt svarede mig, som om jeg var komplet sinke. Tak.
10 Alle andre kunne få lov til at gå ombord – men jeg skulle vist vente til den ordinære boardingtid. Noget med en konference – jeg forstod det ikke helt.

Det virker som om svenskerne forstår endnu mindre dansk end jeg forstår svensk. Jeg taler ellers langsomt og tydeligt. Jeg taler dansk af princip. Vi bør være i stand til at forstå hinanden. Men når frustrationen vokser gider jeg ikke. På engelsk er der ingen problemer.

Heja Sverige!

Men der var også gode ting. Det fantastiske vejr. Udsigten til en skøn sejltur (Jeg kan dog ikke lade være med at fundere over, at min grandtante druknede med Estonia i dette område). At spise frokost i skyggen i en sød kirkehave og nyde en skøn kanelbolle. At jeg fandt Jan Kjærstads ”Forføreren” oversat af min elskede dansklærer fra gymnasiet i lufthavnen. At færgeterminalen er befolket af mummitrolde. At Kæresten, da jeg skrev og spurgte, om han kunne adminstrere en hel stang snus fra den toldfri butik, svarede ”Ja – det kan jeg bestemt ;) hvid de er opbevaret i et aflåst skab og hjemmesygeplejersken kommer og administrerer det!”. Og ikke mindst at jeg har ørepropper med til at tolere børn ombord.