Hvor man bare skal blive indenfor? Hvor man græder i tide og utide. Ikke fordi der er noget særligt i vejen. Bare fordi man er generelt ynkelig, fordi der er for meget opvask, fordi man har det dårligt, fordi hormonerne raser.
Man kan ikke overskue andet end at gå hvileløs omkring i lejligheden, se tåbelige film og spise slik. Ikke fordi man har lyst. Man kan bare ike andet. Og det er jo ynkeligt.
Hvor er det så godt at have en kæreste, der bare ryster på hovedet, giver mig endnu et kram og et kys. Ved, at det ikke er meningen, at han skal lægge mærke til tårene, selvom der følger små hulk med og hans skjorte bliver våd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar