Endnu et par timer er brugt på den berømte videnskabelige artikel. Endnu engang har andenforfatter haft indvendinger mod resultaterne. Endnu engang viser det sig, at der er tale om en misforståelse og at jeg havde ret. HA!
Statistikken var NÆSTEN rigtig! Og det er en meget stor sejr! Jeg blev bare lidt skuffet, da det viste sig, at hun bare havde tastet det ind i en beregner på en hjemmeside for et amerikansk universitet. OK - det kunne jeg da også sagtens have gjort! Men jeg har beregnet hele molevitten i hånden. Og det har taget evigheder! Kan man være sikker på, at hjemmesiden regner rigtigt? Ikke helt... Så jeg synes jo, at det er snyd ikke at gøre det fra bunden. På den anden side er jeg jo bare endnu mindre overbevist om, at jeg selv regner rigtigt... DYBT SUK!!!!
Hun håber jeg snart, at jeg kan sende artiklen ind. Dybt suk. Alt dette bøvl får mig til at miste lysten til at skrive en ph.d. Lidt ligesom overtrætte børn i supermarkedskøen får mig til at miste lysten til at anlægge nogle selv...
Apropos dybe suk: Universitetet havde lige glemt at registrere, at min overraskelseseksamen faktisk blev bestået. Heldigvis lykkedes det den vågne student at opdage det og heldigvis lykkedes det universitetet selv at finde beviset og få den registreret uden mere bøvl. Aldrig mere derma. Gud ske tak og lov!
Nogle gange overvejer jeg, om alt bøvlet med universitetsadministrationen i virkeligheden er en essentiel del af vores uddannelse, så vi er godt klædt på til at tackle alle verdens bureaukrater resten af vores karrierer. I såfald skal I have evig tak for ikke at lade os ligge på den lade side og altid have nye udfordringer klar. Vi bliver bedre læger på grund af jer!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar