I dag var dagen, hvor jeg skulle på den længe ventede lumbaloplæring. Med andre ord lære at stikke folk i ryggen. Og hvem er bedre at øve sig på end gravide?
Ej spøg til side. Jeg havde faktisk glædet mig til at lægge spinaler på fødegangen. Det føles meget læge-agtigt! Så jeg dukkede frejdigt op på fødegangen klokken alt for tidligt i morges...
Wuhuu! Af fem planlagte kejsersnit, kunne jeg kun få lov at lægge en enkelt sølle spinal... Efter den første kunne jeg så vente 4 timer mere på det næste mulige forsøg, hvorefter patienten pænt bekendtgjorde, at hun ville have en rigtig læge... Suk... Så alle de timer føles spildt... Jeg ved ikke rigtigt, om jeg i virkeligheden ikke burde sætte endnu en dag af for at lære proceduren...
I det mindste fik jeg set en masse akut obstetrik, men hvad hjælper det, når jeg ikke får et kick af operationsstuer? Når jeg egentlig helst vil være fri? Og når dagens anden student er en passioneret gyn-obs'er in spe, som får mig til at fremstå uendeligt uinteresseret? Hvilket jeg næsten også er...
Dagens tutor var tilmed en yngre læge, som selvom han var flink og hjælpsom, ikke just virkede begejstret over at hænge på mig... Endnu mere juhuuu! Frokost med jordmødrene var til gengæld en fest! Og ikke for sarte sjæle, når dagens emne var hjemmefødsler. Sjældent har jeg været så godt underholdt!
Og når resten af dagen går med at konstatere, at mit ID-kort fejlagtigt er blevet lukket og lokke manden i informationen til at åbne det igen - inklusiv adgangen til medicinrummene, konstatere at jeg er blevet syltet som patient på en anden af hospitalets afdelinger - halleluja for at slå sig selv op i systemerne, slå de første 100 af alt for mange patienter op til det nye projekt og endeligt læse endnu en omgang korrektur på Søsters opgave... Suk... Den næste uge nægter jeg at rette så meget som et enkelt komma mere for andre end mig selv!
Måske skal jeg bare sige stop for i dag og sætte mig til at strikke i stedet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar